Må vi få din historie?

Sammen fortæller vi Næstveds historie – må vi få din?


I samarbejde med DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen, indsamler NæstvedArkiverne Næstved borgernes erindringer.
Kampagnen er et led i arkiverne i Danmarks indsats for at indsamle, bevare og formidle danskernes erindringer – til glæde og gavn for alle dem, der kommer efter os.
På hjemmesiden givdetvidere2017.dk har alle mulighed for at dele deres historie digitalt. Erindringerne vil være tilgængelige på hjemmesiden, men de lokale historier bliver også gemt for eftertiden af NæstvedArkiverne, og vil dermed indgå i arkivets samling. Dette kan gøres digitalt, håndskrevet i papirform eller ved at lave aftale med arkivets medarbejdere om at komme på arkivet, hvor vi kan sørge for at erindringerne bliver optaget digitalt. Man bestemmer selv om fortællingerne skal klausuleres i en årrække, og hvem fortællingerne er tilgængelige for.
I overensstemmelse med NæstvedArkivernes vedtægter modtager og indsamler arkivet arkivalier af privat oprindelse med tilknytning til personer, foreninger, virksomheder, organisationer og institutioner, der har betydning for den lokale historie i Næstved Kommune.
Arkivet er interesseret i at komme ud til borgerne i Næstved Kommune og fortælle om muligheden for at aflevere netop deres historie. Vi har indgået et samarbejde med Næstved Bibliotekerne om denne indsamling.

Kontakt Berith Torndahl Larsen, tlf. 5588 5033, mobil 30355349, email belar@naestved.dk

Nyeste kommentarer

07.10 | 18:02

Jeg holder et foredrag på Fuglebjerg Bibliotek den 18/10 om min ny...

12.08 | 07:45

Willy Nygaard har fået svar pr. email.

11.08 | 18:32

Tak for en flot rundtur, i Fuglebjerg, her til aften. Er det muligt at få e...

06.06 | 14:18

Jeg er som barn kommet på Fuglebjerg Kro. Det er godt nok mange år sid...